EU-toppmöte i Danmark, december 2002
Sista halvan av 2002 är Danmark ordförandeland i EU. Precis som vanligt kommer denna ordförandeskapsperiod att avslutas med ett EU-toppmöte. Och precis som vanligt kommer detta toppmöte att mötas av protester. Planeringen är i full gång och mycket förefaller att bli ungefär som i Göteborg 15-16 juni 2001.
Här följer lite information på danska:
Hvem og hvad er Initiativet for et andet Europa?
I årets sidste halvdel har Danmark EU-formandsskabet. Og selvfølgelig vil der være en lang række alternative aktiviteter i forbindelse med de mange topmøder. Initiativet for et andet Europa vil gerne involvere grupper og organisationer fra andre lande i forberedelsen af nogle af de alternative akti-viteter, herunder en stor demonstration den 14. december under EU-topmødet i København.
Initiativet for et andet Europa består foreløbig af (i alfabetisk orden) ATTAC-Danmark, Enhedslisten, Globale rødder, Minoritetspartiet, Rav-Kvinder mod Unionen, SF, SFU, SUF, og Sydafrika Kontakt. Vi forventer at en række danske organisationer, herunder fagforeninger, vil tilslutte sig i nær fremtid.
Vores politiske grundlag kan du se nedenfor. Der vil blive foretaget et par mindre justeringer, men teksten giver et godt billede af vores fælles platform.
Politisk grundlag
Initiativet for et andet Europa Vores verden er ikke til salg – Mennesker før profit
Vi vil skabe folkelig mobilisering for et andet Europa, hvor demokrati, solidaritet med u-landene og miljøhensyn står øverst på dagsordenen. Et andet Europa end den Union vi ser i dag, hvor multina-tionale giganter sætter dagsordenen og almindelige menneskers behov alt for ofte skubbes til side.
Det er mere nødvendigt end nogensinde i en verden, hvor kløfterne vokser mellem rige og fattige lande. Miljøet ødelægges. Demokratiske rettigheder og retssikkerheden indskrænkes. Mens en uhæmmet nyliberalistisk globalisering tvinger lande til privatiseringer og nedskæringer, og skaber sociale problemer, der særligt rammer kvinderne.
Vi protesterer mod et udemokratisk EU. ØMU’en er en nyliberalistisk grundlov for Europa, der skader beskæftigelsen, solidariteten og demokratiet.
Vi er solidariske med Østeuropa, som i dag tvinges til sociale nedskæringer og hovedløse privatise-ringer blot for at få adgang til de vesteuropæiske markeder.
Vi er imod militariseringen af EU, racisme og opbygningen af Fort Europa. Vi vil forsvare de fun-damentale demokratiske rettigheder og retssikkerheden, der netop nu undergraves i EU med en håndfuld terrorister som undskyldning.
Progressive bevægelser og organisationer i alle Europas lande må slutte sig sammen i et solidarisk samarbejde med folkelige bevægelser i resten af verden. Derfor har nordiske græsrodsbevægelser og organisationer dannet ”Initiativet for et andet Europa”. Vi vil organisere fredelige og folkelige aktiviteter op til og under topmødet i København december 2002 i samarbejde med andre progressi-ve bevægelser. Kulminationen bliver en fælles europæisk demonstration under topmødet med føl-gende fælles paroler.
Styrk de demokratiske rettigheder – nej til EU’s og statsledernes terrorpakker
For et multikulturelt samfund – nej til Fort Europa og racisme
For fred og internationalt samarbejde – nej til militarisering af EU
Nej til nyliberalisme – gør ikke den offentlige sektor til en handelsvare
Solidaritet med Østeuropa – nej til neoliberale konvergenskrav
Miljøhensyn skal sættes over profithensyn
International solidaritet. Afskriv den tredje verdens gæld og skab ”fair trade”
Mod IMF’s, WTO’s og den Europæiske Centralbanks nyliberale diktater